Med respektfuld respektløshed har operakompagniet Figaros forvandlet Carl Nielsens og Holbergs Maskarade til en opera med kun to sangere og en pianist.
De skifter kostumer, roller og toneart hurtigere, end publikum når at blinke. Fra førsteelsker til brummende folkemængde og bekymret husfrue i falset. De to klassisk uddannede operasangere Hans Dueholm og Jakob Næslund Madsen og pianist Allan Dahl Hansen har specialiseret sig i at fremføre de store kendte operaer med kun to mand på scenen og en pianist som orkester.

Efter Nybarberet i Sevilla  og Farinelli - der er intet under bæltestedet, der har spillet for fulde huse i landets teaterforeninger de sidste par år, har Figaros nu tvistet og udfordret Maskarade, Carl Nielsens og Holbergs store nationalopera.

Det er blevet til forestillingen Maskarade - freden er forbi, en usædvanlig fri fortolkning efter de gamle mestre, men historien er den samme. Nemlig den evigt aktuelle om at gifte sig af pligt eller kærlighed. Og om Jeronimus, som synes, at alt var meget bedre i gamle dage i modsætning til de unge Leander og Henrik, der er repræsentanter for den nye tid.

Er du interesseret i forestillingen - kontakt Figaros for yderligere oplysninger.

Maskarade - freden er forbi
Pressebillede
Pressemeddelelse
Idé og instruktion
Hans Dueholm og Jakob Næslund

Musikalsk ledelse
Allan Dahl Hansen

scenografi og kostumer
Kirsten Victoria Lind

Sceneareal
br. 8m.  dy. 5m.  hø. 3m.

Strøm   3x16 amp. 400 V.

Varighed 120 min. incl. pause

Der skal være et akustisk klaver/flygel i lokalet.

Forestillingen er godkendt i henhold til billetkøbsordningen
Usædvanlig frit efter Carl Nielsen og Ludvig Holberg